så er der gået 3 uger inde i min tur i Vietnam. og jeg beklager meget at jeg ikke har fået skrevet noget endnu om hvad jeg har lavet i den tid. Dette skyldes tildels at den eneste ting jeg glemte at tage med hjemmefra er mit strømkabel til min computer som har gjort mig en del handicappet ;) men ellers også alt de ting man har oplevet i løbet af ugerne har gjort at man ikke lige har magtet at finde et sted og skrive på sin blog.
Vi kom godt afsted og flyrejsen var god, altså så god som nu en flyrejse kan være. De første 4 dage i Ha Noi har vi boet på Luckystar hotel, som havde alt det det skulle til en fær pris. og om morgen blev man proppet med mad af en kvinde der ikke modtog et nej når hun stod med en tallerken med mad på.
dagene gik på at rejse rundt og se de forskellige hospitaler med fys og ergo. Vi var i Bach Mai hospital hvor vi startede med at komme for sent, ikke så godt når vi 2 dage inden havde profileret os med at vi bio'er altid skulle vente på fysserne :) Vi var også på et kort møde det sted hvor vi 4 drenge skulle være, her mødte lægen på afdelingen, Dr. Tong, som blev skuffet over at vi kiggede på maskinerne og ikke pigerne på afdelingen, så han virkede meget afslappet og ikke så formelt. Derfor var forventningerne til at vi nok skulle få et godt ophold på hospitalet høj.
Derudover har vi været på den danske ambassade, som holder et arrangement den første tirsdag i hver måned. Her kan folk komme fra kl 17-19 og snakkede med andre dansker og man kan få lidt info hvis der er sket noget bestem der hjemme eller i Ha Noi, ellers var det bare hyggeligt at snakkede med lidt andre danskere og få et par øl.
Den første uge fandt vi også vores lejlighed som jeg havde lavet en aftale om at se inden vi tog af sted hjemme fra. Lejligheden er pænt fed, ligger på 12 etage og består af 4 værelser, 2 badeværelser hvor 1 er med boblebad, 2 fede altaner og et kæmpe køkken/stue. hvis i vil se hvordan det ser ud, viser Mikkel det rundt HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar